Værdier og rettigheder, retsstatsprincippet, sikkerhed
#TheFutureIsYours Varetagelse af borgernes frihedsrettigheder
Varetagelse af borgernes frihedsrettigheder
Retsstatsprincippet giver os mulighed for at garantere grundlæggende rettigheder og værdier og støtte et investeringsvenligt erhvervsklima. Det er en af de kerneværdier, som EU bygger på.
EU sikrer, at lovgivningen overholdes, og støtter ligestilling for alle borgere. Det betyder, at vi aktivt beskytter menneskerettighederne samt ofres og børns rettigheder og bekæmper racisme og religiøs diskrimination. Det betyder, at vi arbejder for retfærdighed og ligestilling mellem kønnene samt rettigheder for LGBTIQ+-personer og personer med handicap.
Samtidig skal vi beskytte europæere mod terrorhandlinger og kriminalitet.
Vælg en af følgende kategorier, og fremsæt dine egne forslag.
- Europæiske rettigheder og værdier
- Forbrugerrettigheder
- Sikkerhed
Læs mere om de enkelte kategorier
Hvad gør EU?
EU har fastsat konkrete foranstaltninger til at styrke vores evne til at fremme og opretholde retsstatsprincippet. Vi overvåger retsstatsprincippet i alle EU-lande, og vi har vedtaget en ny "retsstatsramme".
EU arbejder konstant på at tackle uligheder i vores Union, f.eks. gennem EU's strategi for ligestilling mellem kønnene, handlingsplanen for bekæmpelse af racisme eller LGBTIQ-ligestillingsstrategien. Disse foranstaltninger bygger på rettigheder til bekæmpelse af forskelsbehandling, der er fastsat i Chartret om Grundlæggende Rettigheder, og som forbyder enhver forskelsbehandling på grund af race, køn, religion, seksuel orientering, handicap samt etnisk eller social oprindelse.
I løbet af de seneste fem årtier har EU indført et solidt sæt politikker og regler for at sikre et højt beskyttelsesniveau og rettigheder for forbrugerne. Den nye forbrugerdagsorden sikrer disse rettigheder, samtidig med at den beskytter forbrugerne og giver dem mere indflydelse.
Den nye strategi for EU's sikkerhedsunion indeholder de værktøjer og foranstaltninger, der skal sikre sikkerheden i vores fysiske og digitale miljø. De fire strategiske prioriteter for indsatsen er: et fremtidssikret sikkerhedsmiljø, håndtering af skiftende trusler, beskyttelse af europæerne mod terrorisme og organiseret kriminalitet samt et stærkt sikkerhedsøkosystem.
Vil du vide mere om dette emne?
- Fremme af vores europæiske levevis
- Terrorisme: Det gør Europa-Parlamentet for at bekæmpe det
- Europæiske rettigheder og værdier. Beskyttelse og fremme af menneskerettigheder
- Sikkerhed – reaktion på terrortruslen
Del: