Event report

Torsdag den 24. februar 2022 afholdte Seismo et debatarrangement om flygtninge, migranter og grænser i EU. Debatten var inddelt i to undertemaer: Hvem har ansvaret? og EU’s grænser. Med til debatten var Katrine Evelyn fra Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), Jesper Dyhrberg fra Socialistisk Folkeparti Ungdom (SFU) og Martin Dommerby Nielsen fra Venstres Ungdom (VU). Til stede var også EU-ekspert Zlatko Jovanovic fra Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO). Han skulle bidrage med fakta til debatten undervejs. Undervejs havde seerne mulighed for at deltage i afstemninger. Her følger de vigtigste pointer fra debatten. Hvem har ansvaret? Seerne fik spørgsmålet: Hvem skal bestemme, hvor mange flygtninge og migranter lande i EU skal tage imod? 30 procent svarede: ”Det enkelte land må selv bestemme” 70 procent svarede: ”EU skal bestemme, så landene hjælper hinanden” Martin, Katrine og Jesper var alle enige med de 70 procent. Katrine: ”Det viser, at mange unge er stolte af det europæiske samarbejde vi har. Men det er også et udtryk for, at det ikke er den virkelighed, der er. EU samarbejdet på det her område er fuldstændig brudt sammen. Man lader Grækenland stå med hele regningen selv. Ungarn, Polen og andre lande vil slet ikke tage imod nogle. At EU skal stå sammen og hjælpe hinanden er det helt rigtige idealistisk. Desværre er det sådan, at vi er nødt til selv at bestemme. Ellers kommer der kæmpe pres på lande som Tyskland, Danmark og Sverige som vi så i 2015. Og det var fordi, at landene ikke hjalp hinanden.” Jesper: ”Det er vigtigt, at vi sætter nogle overordnende rammer for, hvordan vi fordeler migranter i EU. Hvis vi ikke har det, så ender vi i en situation, hvor lande som Grækenland står med alle problemerne. Alle lande skal have lige meget ud af samarbejdet i EU.” Er Dublin-aftalen den rigtige løsning? Jesper: ”Nej, vi skal have mere solidariske rammer for, hvordan vi fordeler flygtninge internt i EU. Vi skal fordele ansvaret i forhold til de ressourcer, vi hver især har som lande. Problemet med EU, som det er i dag, er, at der er nogle konservative kræfter, der har meget magt.” Martin: ”Jeg er meget enig i, at der skal være en form for fordelingsnøgle i forhold til dem, som kommer til de ydre grænser i Europa, kan blive fordelt mellem landene. Hvilke lande kan bære hvor mange økonomisk, socialt og kulturelt?” ”Det virker som om, at nogle lande tager rigtig mange, og nogle lande, som slet ikke tager nok af ansvaret (Ungarn og Polen). Alle lande skal tage ansvar.” Hvor skal man behandle asyl? Under debatten blev det diskuteret, om potentielle flygtninge skal søge asyl udenfor EU, før de bliver lukket ind i EU. Katrine: ”Vi er nødt til lukke EU’s ydre grænser. Vi skal stoppe den spontane asyl. Menneskesmuglere tjener milliarder på at smugle folk i gummibåde over havet. Systemet og korrupt og pissedårligt. Vi skal sikre, at man ikke kan komme ind i EU, før man har fået behandlet sin asylsag.” Jesper var ikke enig. Jesper: ”Hvis vi kun skal tage flygtninge herop, som vi har lavet en proces på i forvejen, hvor gode vilkår skal de så have for at komme herop? Vi skal også være i stand til at tage et vist antal. Vi tager en relativt lille andel af flygtninge i EU set i forhold til et globalt plan. Jeg er bange for, at vi med det system Katrine taler om, ikke vil tage nok flygtninge i EU.” Martin var enig med Katrine. Martin: ”Man bør have lejrene udenfor EU, behandle ansøgningen der på ordentlig vis og give dem menneskelige vilkår. Når det er gjort, så kan man vurdere om de skal ind i EU og have asyl. Vi skal have en stærk grænse rundt om Europa.” EU’s grænser Mure, hegn og pigtråd i EU Jesper: ”Vi skal ikke have en tungt bevogtet ydre grænse. Det er en lille andel af verdens flygtninge, som EU tager imod. Derfor kan vi godt have overskud til at flygtninge kommer hertil.” Martin: ”Vi kan tage mange i EU, men vi kan ikke bare lukke folk ind. Vi kan ikke bare tage dem ind på europæisk jord og behandle dem og så sende dem tilbage igen, hvis de ikke får asyl. Der er en human løsning på det her, og det behøver ikke foregå med maskingeværer og grænseposter. Vi er nødt til at have stærk bevogtet ydre grænse. Men det behøver ikke nødvendigvis være en mur.” Seerne fik spørgsmålet: Hvem skal bestemme, hvornår Danmark må lukke/indføre grænsekontrol til grænsen ved Tyskland. 57 procent svarede Danmark og Tyskland 32 procent svarede Danmark 11 procent svarede EU Jesper: ”Spørgsmålet er irrelevant for mig. Jeg mener nemlig, at grænsen altid skal være åben. Man skal ikke undervurdere, hvor vigtig Schengen-aftalen er. Jeg synes, vi i Danmark er med til at undergrave Schengen-aftalen, når vi vælger at lukke vores grænse. Når man siger ja til en aftale, så skal man også overholde den.” Katrine: ”Vi har et attraktivt velfærdssamfund i Danmark, som mange flygtninge gerne vil være en del af. Og jeg bebrejder dem ikke. Jeg er fortaler for Schengen-samarbejdet, men det skal være muligt for Danmark, selv at kunne lukke grænsen, så vi kan sørge for, at der kommer det antal flygtninge ind, som vi kan håndtere.” Martin: ”Der er én instans, der skal bestemme, om der skal indføres grænsekontrol ved den danske grænse, og det er Danmark. Vi skal have mulighed for at lukke grænsen i nødstilfælde. Som f.eks. da vi havde flygtningekrisen i 2015.”