Event report

Folkets Europa? Den 26/1 kl. 19.00 på Biblioteket Frederiksberg Denne aften skal det handle om den store EU-modstand fra både højre og venstre, der i løbet af de sidste ti år har rystet Europa. Fra de gule veste i Frankrig over Los Indignados i Spanien til protester mod indvandring i Tyskland. Hvorfor er gaden igen blevet det sted, hvor det politiske oprør bliver formuleret - og hvorfor har vores institutioner så svært ved at give modstanden plads i systemet? Er EU nødvendigvis et elitært projekt, eller er det muligt at skabe et Europa for folket? Debattører: Malte Frøslee Ibsen, forfatter og forsker i politisk teori. Catharina Sørensen, vicedirektør ved tænketanken Europa og Ph.D i statskundskab. Matthias Dressler-Bredsdorff, kritiker og skribent ved Politikken, Europaredaktør for Magasinet Eftertryk. Moderator: Merle Baeré, journalist ved DR og historiker. Publikum 29 deltagere, på trods af at der var aftaget 68 billetter på forhånd. Fordelingen blandt publikum var meget blandet. Både mennesker der havde passeret pensionsalderen samt mennesker i midten af tyverne. Debatten blev også livestreamet via Facebook og ifølge statistikken har den 422 visninger. Det skal dog siges, at en visning kun er ensbetydende med at videoen er blevet set i minimum 3 sekunder. Indhold Hver debattør fik til at begynde med 3 minutter til at komme med et kort oplæg. Malte Frøslee Ibsen Når folk går på gaden for at demonstrere og vise deres utilfredshed så er der grundlæggende to forskellige årsager til det. Det kan være et spørgsmål om en enkeltstående politisk sag de er uenige i. Eks. at de er modstandere af Atomkraft eller Irakkrigen, eller protesterne kan være et udtryk for eller symptom på en langt mere generel krisetilstand i samfundet, som ikke bare kan hænges op på en eller flere enkeltsager. De protester vi har set i Europa igennem de seneste mange år som eks. de gule veste i Frankrig eller Los Indignados i Spanien tilhører ifølge Malte den sidste kategori. Catharina Sørensen Det er ikke korrekt, at der ulmer en gigantisk utilfredshed mod EU blandt den europæiske befolkning. Faktisk har tilslutningen til EU ikke været større end den er nu i 25 år. Der eksisterer selvfølgelig EU-modstand. Også stærk EU-modstand, men på det generelle plan er tilslutningen historisk høj. Matthias Dressler Bredsdorf De gule veste i Frankrig var en form for genindtrædelse af et decideret revolutionært perspektiv i Europa. ”Folket” gjorde oprør mod det bestående på baggrund af en større utilfredshed med institutionerne. Herunder EU. Det er en stor intellektuel opgave at forstå hvad det er vi taler om når vi taler om folket. Og det er en stor opgave for EU at kunne rumme og lytte til folket. Efter de tre kandidaters indledende runder var der debat mellem de tre debattører. Et af de første spørgsmål som de tre debattører beskæftigede sig med her var spørgsmålet om hvorfor de mange protester vi har set i Europa igennem de seneste 10 år kommer til udtryk netop som gadeprotester og ikke som læserbreve i aviser eller gennem det parlamentariske politiske system. Her var der enighed blandt debattørerne om at det skyldtes en manglende repræsentation af folket indenfor EU, samt at der er nogen ting indenfor EU, som er udenfor demokratisk kontrol eks. økonomien. Matthias Dresler Bredsdorff citerede den tyske politiker fra CDU Wolfgang Schäubles kommentar da partiet Syriza vandt det græske valg, hvor han sagde: ”vi kan jo ikke tillade at et demokratisk valg ændrer ved den førte økonomiske politik.” Denne sætning indrammer ifølge Bredsdorff ganske godt på problemet. Malte Frøslee Ibsen tilføjer at Euroens og den monetære unions konstruktion gjorde at de sydeuropæiske lande ikke havde nogen mulighed for at devaluere sin valuta efter finanskrisen i 2008. Det eneste valg de havde var at sparre på statens udgifter. Denne sparepolitik, som blev dikteret fra EU har været en fejl, og har gjort den sydeuropæiske befolkning fattigere. Skal vi have vendt vreden mod EU fra Sydeuropa skal vi have skabt en solidarisk Union. Matthias Dresler Bredsdorff påpeger at EU er en top down organisation udenfor demokratisk kontrol og spørger herefter Catharina Sørensen om det overhovedet er muligt, at skabe et demokratisk EU, der inkluderer folket. Catharina Sørensen påpeger at det er sandt, at vi afgiver noget kontrol til EU ved at være medlemmer af Unionen, men at vi samtidigt også får en del tilbage. Det er der mange der er ved at indse og det er også en af årsagerne til tilslutningen til EU er stigende. Ifølge Matthias Dresler Bredsdorff er det et problem at EU ikke har formuleret et positivt projekt for det samfund man gerne vil skabe. Catharina Sørensen kommer med den indvending at ”folket” ikke rigtig ønsker at EU skal blive mere folkeligt og skabe en fælles europæisk identitet, for det er ”folket” slet ikke interesseret i. Malte Frøslee Ibsen kommenterer på Catharinas kommentar, at det slet ikke bør være et mål for EU at blive mere folkeligt men i stedet mere demokratisk. Det store spørgsmål er dog hvordan det skal ske? Dialog med publikum I aftenens anden time var det tid til at gå i dialog med publikum. Ved aftenens start var publikum blevet informeret om at vi var meget interesseret i at høre deres bud på løsninger til de problemer der var blevet drøftet i løbet af aftenen. På trods af det valgte mange fra publikum, at formulere mere klassiske spørgsmål til panelet. Den første fra publikum, som fik ordet var Nils Liborius. Ansat ved dansk flygtningehjælp. Nils påpegede at den eneste måde hvorpå man fik ”lukket ned” for flygtningekrisen var ved at indgå i samtaler med lande som Libyen og Tyrkiet om at holde flygtninge uden for EU's grænser. Såfremt EU står i en lignende situation igen hvordan vil og bør EU så løse problemet? Catharina Sørensen tager ordet og påpeger at det er et utroligt svært problem at løse, af den simple grund, at EU’s medlemslande simpelthen ikke er enige. Det er et særligt problematisk spørgsmål for EU, der har potentiale til at splitte Unionen ad. Malte Frøslee påpeger, at det ikke rigtigt kan betegnes som en midlertidig krise, men mere som en permanent tilstand. Og en tilstand der kun vil forværres. Ser vi på de estimater der er omkring klimaflygtninge, så fortæller de, at der i 2050 vil være mellem 140 – 250 millioner klimaflygtninge på verdensplan. Næste publikum der får ordet er Ludvig Goldschmidt. Ludvig påpeger, at da EU i sin tid blev dannet var det for at sikre verdensfreden, men at den plads EU og Europa indtræder i verdensordenen i dag er perifær. Hvilken rolle skal Europa og EU indtage i verden fremover? Malte Frøslee Ibsen. Malte Frøslee responderer, at de væsentlige spørgsmål for Europas borgere ikke så meget handler om Europas storhed i den geopolitiske verdensorden, men mere om spørgsmål som folket vs. eliten, kan velfærdsstaten levere i forhold til at skabe bedre liv, etc. Catharina Sørensen indvender, at en af de store årsager til at EU står svagere rent geopolitisk skyldes at EU er enormt splittet, og hvis EU skal stå stærkere skal der være en større enighed blandt medlemslandene. Den næste fra publikum der får ordet er Leif Østerholdt. Østerholdt er generelt meget EU begejstret og ikke modstander af, at EU får mere magt. Spørgsmålet er til hvad? Vi skal have en diskussion om hvad det helt konkret er vi gerne vil med EU. Hvis EU skal have mere magt skal det være på baggrund af et politisk program. Østerholdt havde en lang række konkrete forslag. Forslag 1. Når der er valg til EU, så bør kandidaten til EU-valget også deltage i nationalstatens valgkamp. Forslag 2. Der skal være mere direkte kontakt mellem EU’s kommissærer og ”folket”. Leif er tidligere gymnasielærer og har tidligere været på mange studieture til Bruxelles. Her har han haft god mulighed for at komme i kontakt med danske EU-parlamentarikere, men meget svært ved at komme i kontakt med udenlandske EU-parlamentarikere. Det får EU til at fremstå som et fællesskab for en masse selvstændige nationalstater og ikke som et fælles europæisk projekt. Leif foreslår også en udvidelse af Erasmus studieudveksling ordningen for at skabe en større forståelse for det fælles europæiske projekt blandt unge. Catharina Sørensen fremhæver, at det har været på tale indenfor EU, at gøre valgene mere internationale, således, at man som dansker ikke kun kan stemme andre danskere ind i Europa Parlamentet, men også kan stemme en Slovak eller en italiener ind. Den sidste der får ordet blandt publikum er Meir Kara. Han mener at der er et paradoks i, at på den ene side ønske at EU skal spille en mere social rolle i forhold til eks. økonomisk omfordeling, samtidigt med at man heller ikke ønsker at EU skal have mere magt. Disse to elementer harmonerer ikke med hinanden. Malte Frøslee fra panelet responderer med at han gerne ser at EU får mere magt, men spørgsmålet er mere magt til hvad? Såfremt det handler om at kunne forhindre kapitalflugt til skattely er det både godt og ikke mindst nødvendigt, at EU får mere magt.